21. august 2017 | LAFAK butikken | Links | Galleri | Undersøgelse | SiteMap | LogIn 
Lokalhistorisk Arkiv og Forening i Allerød Kommune
Kirkehaven 10
3450 Allerød

Tlf.: 48 17 08 91
info@lafak.dk
 Tip en ven
Dit navn:
Din e-mail adresse:
Modtagers mail adresse(r):
Nyhedsmail



Tyske flygtninge i Høvelte


Frederiksborg Amts Avis bragte i august 2000 en artikel om den tyske flygtning, Kurt Willerts ophold i Høveltelejren i sommeren 1945. Denne artikel har givet anledning til flere henvendelser til Arkivet, og vi har derfor forsøgt at dykke lidt ned i sagen. Dette er på ingen måde en fyldestgørende undersøgelse, men vi synes alligevel, at vi vil delagtiggøre vore medlemmer i de oplysninger, Arkivet ligger inde med om flygtningene i Høvelte.

Vi kan starte med at slå fast, at der har været en flygtningelejr i Høveltelejren fra midten af maj til den 14. juli 1945.

Indberetningerne til Statens civile Luftværn fra midten af maj 1945 nævner kun 1.821 flygtninge i Sandholmlejren og forbigår helt Høveltelejren, men det skyldes sandsynligvis en forglemmelse.

I de sidste majdage var der under alle omstændigheder indkvarteret i tusindvis af tyske flygtninge i Høveltelejren. Da blev antallet af begravelser af døde flygtninge på Blovstrød Kirkegård nemlig for meget for lokalbefolkningen, og der foranstaltedes en underskriftsindsamling samtidig med, at frihedskæmperne afspærrede kirkegården med to bevæbnede vagter.

I Ekstra Bladet fra den 30. maj 1945 kan man læse: ”Der er nu samlet flere tusinde tyske Flygtninge i de to nordsjællandske Lejre Sandholm og Høveltelejren, og det menes, at man når op på 10.000 inden Lejrene er fyldte”.

Samme dag skriver Frederiksborg Amts Avis: ”…blandt de 8.000 tyske Flygtninge, som opholder sig i Sandholm- og Høveltelejrene…”

Dødeligheden blandt flygtningene var høj, og allerede den 24. maj henvendte landsretssagfører Ove Rasmussen sig til Blovstrød Menighedsråd med anmodning om at få anlagt en begravelsesplads på det militære område. Rasmussen henviste til, at der allerede på 2 uger var blevet begravet 36 flygtninge og soldater fra feltlazarettet, hvilket svarede til 3 normale års begravelser på Blovstrød Kirkegård. Hvis dette fortsatte, ville kirkegården blive overfyldt, og det ville blive nødvendigt at inddrage nogle af byens bedste grunde til kirkegård, hvilket ikke var hensigtsmæssigt.

Den 25. maj fortsatte Rasmussen sin argumentation i et brev til sognerådsformand A.O. Christensen: Når de tyske grave hjemfaldt, ville man stå med en alt for stor kirkegård, mens en begravelsesplads på lejrmarken i 1965 ville kunne sløjfes helt som kirkegård uden gener.

Med vanlig grundighed skrev Ove Rasmussen også til kirkeministeren og Statens civile Luftværn og klagede over de mange begravelser på kirkegården.

Kirkeministeren fik den 25. maj at vide, at ”Begravelserne foreløbig er sket paa to vidt adskilte Steder paa den gamle Kirkegaard”, og i brevet til Luftværnet forklarede Rasmussen, ”at der nu paa alle Tider af Døgnet midt i Landsbyen nedgraves nøgne og lemlæstede Lig…”

Da det så også kom frem, ”at de tyske Gravere og deres Hjælpere, i alt 10-15 Mand, flittigt benyttede Kirkegaardens Toiletter, et hygiejnisk set højst uheldigt Forhold” samt ”at Pastor Andersen tilmed havde planlagt at lade Flygtningene benytte Kirken til Gudstjeneste o.lign” – trods smittefaren - greb Frihedsbevægelsen i Lillerød ind med Sophus Grum-Schwensen i spidsen og lukkede kirkegården den 29. maj. Dette kan læses i Frederiksborg Amts Avis den 6. juni, hvor Grum-Schwensen forklarer, hvorfor man greb til den drastiske besættelse af kirkegården.

Den 29. maj noterer Amtsavisen: ”I Aftes meddeltes det os, at Antallet af tyske Begravelser nu er oppe på nogleoghalvtreds”. Ifølge Grum-Schwensen blev der ikke begravet flere tyskere på kirkegården efter den 29. maj, idet Statens civile Luftværn, der havde ansvaret for flygtningelejrene, gav tilsagn om, at der ikke ville blive sendt flere lig til Blovstrød.

I en udateret redegørelse vedrørende de tyske begravelser på Blovstrød Kirkegård, som sognerådsformanden skrev for sognepræsten, kirkeværgen og sognerådet, noterer han ”..at Ligbrænding nu atter finder Sted”.

Tilbage står Kurt Willerts udsagn om, at han var med til at begrave døde flygtninge i en fællesgrav på Blovstrød Kirkegård, samt at der skulle have været 960 lig i denne grav.

Dette tal kan vi ikke genfinde nogen steder, men ét er sikkert, flygtningene holdt ikke op med at dø, blot fordi de ikke længere kunne blive begravet på Blovstrød Kirkegård. Om de døde så blev kremeret, eller de blev begravet på lejrområdet, det står stadig hen i det uvisse, ligesom antallet af døde i alt.

Høveltelejren blev tømt for flygtninge midt i juli måned, da det danske militær skulle bruge lejren.

Frederiksborg Amts Avis skrev den 4. juli: ”Man han begyndt flytningen af de tyske civile Flygtninge paa Høveltelejren. Det drejer sig om ca. 5.500 Personer, der skal…til Baraklejre ved Aalborg”. Ti dage efter, den 14. juli meddeltes det, at Høveltelejren nu er tømt og den 18. juli ankom 800 danske rekrutter til lejren.

 

Birthe Skovholm


Artiklener fra Nøglehullet 2001/1

 

EFTERSKRIFT

Massegraven på Blovstrød Kirkegård blev i november 1969 tømt og ligene flyttet til Vestre Kirkegård i København.

Ifølge et brev fra Volksbund Deutsche Kriegsgräberfürsorge (25.04.2001) indeholdt graven 12 voksne og 23 børn, til sammen 35 navngivne tyske flygtninge, hvoraf de første døde den 17. maj og de sidste, den 27. maj 1945.

Ud over flygtningene blev ved samme lejlighed flyttet 19 tyske soldater fra Blovstrød til Vestre Kirkegård, altså 54 tyskere i alt. Dette tal stemmer godt overens med oplysningerne fra Frederiksborg Amts Avis den 29.5.1945 om, at ”de tyske Begravelser nu er oppe på nogleoghalvtreds”.

Kurt Willerts meget præcise oplysning om 960 døde er senere blevet misforstået. Han siger ikke, at der var 960 døde i massegraven, men at ”…senere blev de jordiske levninger af 960 begravede overført til en Centralkirkegård i København (Vestre Kirkegård eller Bispebjerg Kirkegård)”.

Han har altså ikke egenhændigt har stået og talt ligene, (fordi der allerede lå en del mere eller mindre begravede lig i graven, da han første gang så den), men han bruger tallet for genbegravelser. Dette tal er som nævnt ovenfor kun 54, så hvordan er Willert nået frem til 960?

En forklaring kan måske findes i ”Atlas Deutscher Krigsgräber der 1. und 2. Weltkrieges in Europa und Übersee” (u.å.) udgivet af Volksbund Deutsche Kriegsgräberfürsorge.

Heri nævnes under København (Kopenhagen) nr. 37, Bispebjerg, at der her ligger 964 begravet, der er døde under 2. verdenskrig (Kriegstote 2.WK 964). Da Willert ikke ved nøjagtigt, hvor tyskerne fra Blovstrød Kirkegård blev genbegravet, er det muligt, at han har tallet fra ”Atlas Deutscher Kriegsgräber…”?

Tilbage er spørgsmålet om, hvor man gjorde af døde flygtninge efter kirkegårdens ”lukning” den 29. maj? Alt tyder på, at de døde flygtninge er blevet kremeret. I den udaterede redegørelse skrevet af sognerådsformand A.O. Christensen fremgår det, at sognerådet i slutningen af maj havde foreslået, at der blev oprettet en gravplads på lejrarealet, men at Krigsministeriet bestemt havde modsat sig dette. Der kan heller ikke sket flere begravelser af flygtninge på Blovstrød Kirkegård, - for det første er der ingen steder, der er plads til endnu en massegrav, og dernæst ville det være blevet opdaget af graveren og de lokale beboere, der jo i første omgang havde sat sig voldsomt imod de første begravelser.

Altså var der kun kremering tilbage, og i en beretning om ”sagen”, som landsretssagfører Ove Rasmussen skrev i 1979, fortæller han at ”Dødeligheden tog stærkt af, man fik vist en ordning med et krematorium i Helsingør, og der kom i al fald ikke flere tyske begravelser i Blovstrød.”

 

BS Maj 2006




LogIn Optimeret til Internet Explorer v5.5+
Home Kontakt os Bliv medlem Nye rum Galleri  Nøglehullet - læs artikler Indhold 1984-2007  Forfattere   Kirken i Kattehale  Kristian ”Jyde”  Karl Schrøder  Allerød Biograf  Drabæk-visen  Dysserne i Tokkekøb Hegn  Anders fra Uggeløse  Lillerøds mæcen  Blovstrød Gadekjær  Lillerød Sprøjtehus  Tyske flygtninge  Storedam  Programmet Om LAFAK Bestyrelsen  LAFAKs vedtægter  Medlemskab  Arkivets indhold  Allerødbilleder 1 Allerødbilleder 2 Om Lillerød-Allerød Lurplanche Allerødgård/Møggården Brudevæltelurerne Ludserød - Høvelte Rundtur i Allerød Lynge gennem 900 år Sømandshjemmet Lerblandinger fra Fr.holm  Solevad Fortid i Lillerød Mindestenen i Tokkekøb Hegn Undervisningsmateriale Efterlysninger Stednavne Gravsten Blovstrød Kirke Vores butik Vejnavne i Allerød Firmamedlemmer Støt vores sponsorer CMS v3.1s v3.1b v3.1v v4.SEO - Idé, koncept og programmering af Design-Line Danmark - © 2004 Design-Line Danmark