29. marts 2017 | LAFAK butikken | Links | Galleri | Undersøgelse | SiteMap | LogIn 
Lokalhistorisk Arkiv og Forening i Allerød Kommune
Kirkehaven 10
3450 Allerød

Tlf.: 48 17 08 91
info@lafak.dk
 Tip en ven
Dit navn:
Din e-mail adresse:
Modtagers mail adresse(r):
Nyhedsmail

Allerødgård eller Møggården

 

I Allerød Kommune lå der indtil slutningen af 1980´erne tre gårde, der alle hed Allerødgård. De to er stadig bevaret, nemlig den ældste, Gl. Allerødgård, der
nok er en rest af den gamle landsby Allerød, samt hovedbygningen til det nu
nedrevne Allerød Teglværk, der hedder Ny Allerødgård.                                                      Allerødgård, 1975


Den tredie gård, der blev revet ned i 1989, lå lige op ad Nordbanen, syd for Allerød Station, og hed blot Allerødgård. Men dette navn blev ikke brugt til daglig, for Allerødgård blev i folkemunde kaldt Møggården.

Dette lidet flatterende navn skyldtes et latrinoplag ved gården anlagt af Kjøbenhavns Grundejeres
Renholdningsselskab i 1901.

For at forstå baggrunden for anlæggelsen af et latrinoplag i Lillerød, må vi se lidt nærmere på fortidens muligheder for at bortskaffe de menneskelige affaldsstoffer.

Folk nu omstunder, der er vant til badeværelser med wc´er og indlagt varmt og koldt vand, kan vel knap nok fatte, hvordan det var før i tiden kun at have et lokum i gården, - og de har sikkert endnu sværere ved at forestille sig et helt latrindepot ligge så tæt på dengang Lillerød Station, så man kunne se det – og lugte det - fra perronen.

Udenfor København var det før i tiden temmelig nemt at få tømt sin lokumsspand. På gårdene havde man møddingen, og hvis man boede i hus, blev spandens indhold gravet ned i haven – f.eks. ved rabarberne.

I hovedstaden var det en helt anden sag.


Københavns renovation
Hvis man ser langt tilbage i tiden, var der i 1668 blevet gravet en stor latrinkule bag Frelsers Kirke, og de københavnere, der havde råd, fik såkaldte ”kørekarle” til at tømme deres latrin i denne kule. Man fyldte mere og mere i kulen, og efterhånden nåede den gigantiske dimensioner.

I 1776 – efter 108 års brug – var forholdene ganske uudholdelige. Når det regnede flød massen over og løb ud i kanalerne og ind i havnen, hvor bolværket, skibene og tovværket blev ødelagt. Stanken var efter sigende også ganske ubeskrivelig.

Til sidst blev det for meget for Admiralitetet, der nedsatte en kommission, som skulle komme med løsningsforslag på problemet. Efter flere forsøg, der alle blev forkastet af naboerne til de foreslåede oplagssteder, fik man endelig i foråret 1779 anlagt en ny oplags- og losseplads mellem Christianshavns voldgrav og Kløvermarksvejen. Denne plads fungerede frem til 1854.

Sundhedsmyndighederne var i 1870´erne begyndt at indføre reformer for, hvor tit og hvordan man fjernede den såkaldte natrenovation på en mere hygiejnisk måde end i de trætønder, det var tilfældet, men det gik kun langsomt.

Efter den store koleraepidemi i Rusland først i 1890´erne, hvor mere end en ½ million blev syge og mere end 75.000 døde, og epidemien i Hamborg i 1892-93, hvor 8.000 døde, blev Københavns beboere opskræmte.

Der blev nedsat et udvalg, der afgav flere betænkninger. En kloakplan blev sat i værk. Det medførte bl.a., at det nu blev lettere at få tilladelse til at installere wc, hvilket tidligere havde været næsten umuligt.

Og endelig efter seks års forhandlinger blev der i juli 1898 lavet en overenskomst mellem Københavns Magistrat og det nyoprettede Kjøbenhavns Grundejeres Renholdningsselskab om bortskaffelse af hovedstadens natrenovation. Renholdningsselskabet skulle udskifte de gamle trætønder med nye ståltønder – med tætsluttende låg – der kunne desinficeres med varmt vand og damp efter tømningen. Al omhældning blev forbudt, og man måtte kun have latrin for tre dage på oplagspladsen.

Natrenovationen blev samlet på Kløvermarksvej tæt ved den gamle Amagerbro jernbanestation, og her blev gødningen læsset over på jernbanevogne og kørt væk. Disse jernbanevogne blev i daglig tale kaldt  ”chokoladevogne”.

Al den gode gødning gik ikke til spilde, men blev solgt til omegnens landmænd.

Latrindepot i Lillerød

I 1901 opførtes et latrinoplag syd for Lillerød station ved Allerødgård, hvor landmændene afhentede ”de rare sager” i deres hestevogne. Allerede i sommeren 1905 søgte Renholdningsselskabet Blovstrød kommune om lov til at udvide oplaget, og af sognerådet forhandlingsprotokol fremgår det, at man ”vedtog at henstille til Selskabet at foranstalte Oplaget henflyttet til Skoven eller at oprette et nyt Oplag ved Slangerupbanen frem for at udvide Allerødoplaget”. Samtidig anså sognerådet sig dog for inkompetent til at give tilladelse til en udvidelse, da man fandt at det var en sag for sundhedsmyndighederne. Den megen snak om en udvidelse kontra en flytning satte rygter i gang i lokalområdet. Et af rygterne gik ud på, at nogle beboere ved Lillerød skulle have indsendt et ”Andragende om Flytning af Latrin Oplaget ved Allerød”, men det havde intet på sig.

Imidlertid fik rygtet omegnens landmænd på banen med en  protestskrivelse til Blovstrød sogneråd mod en nedlæggelse af oplaget. Ikke mindre end 374 landmænd underskrev protesten, der lød således: 

 

”Til Blovstrød Sogneraad. Da vi har bragt i Erfaring, at en Del Beboere i Lillerød har indsendt et Andragende om Flytning af Latrinoplaget ved Lillerød Station, vil vi undertegnede udtale vor Frygt for, at et Paabud om Flytning af Ovennævnte Oplag vil være ensbetydende med dettes Nedlæggelse, hvilket vil tilføje Landbrugere i Lillerød og vid Omkreds et meget betydeligt Tab.

Vi kan ikke indse, at Latrinoplaget kan være sundhedsfarligt for Beboerne i Lillerød eller til saadan Gene for disse, at det af den Aarsag kan være Grund til at flytte eller maaske endog helt nedlægge Oplaget, og vi haabe, at Sundhedskommissionen, der tidligere har erklæret sig tilfreds baade med Stedets Beliggenhed og de trufne Foranstaltninger, ogsaa nu vil have samme Mening som vi i denne Sag.

Vi tillade os derfor paa det indstændigste at anmode om, at Oplaget maa forblive paa dets nuværende Plads, idet vi endnu engang fremhæve den store betydning, denne Gødning har for Egnen. Ærbødigst ” (underskrevet af 374 landmænd fra bl.a. Lillerød, Blovstrød, Hammersholt, Kollerød, Isterød Storskov m.fl.)

 

Sognerådet mente ikke at kunne tage endelig stilling til spørgsmålet, da der ikke forelå et sådant andragende fra beboere i Lillerød, som der henvistes til i landmændenes protestskrivelse. Oplaget blev liggende og året efter - i 1906 - købte Renholdningsselskabet Allerødgård, og en bestyrer flyttede ind på gården.

Af en håndtegnet situationsplan, der ligger på Lokalhistorisk Arkiv i Allerød, kan man se latrinoplaget aftegnet ved Nordbanens sydvestlige side – lige hvor vandværket ligger i dag. ”Chokoladevognene” kunne køre ind ad et sidespor på jernbanen til en aflæsningsrampe, hvor de tømtes. Beholderen var ca. 18 x 38 m og kunne rumme 12.000 gl. tønder à 200 liter. Det svarer til 2.400 kubikmeter latrin! Det fremgår ikke af planen, om beholderen var åben eller lukket, men af mundtlige beretninger fremgår det, at den var åben. Det fortælles nemlig, at ”Møg-Christian” havde en robåd liggende i beholderen, som han roede rundt i, ”så der ikke dannedes kager” på overfladen. Det skulle nemlig helst være en jævn masse, der blev leveret til landmændene fra det overdækkede læssehus, hvis man skulle undgå klager.

I 1909-10 havde Renholdningsselskabet opkøbt 36 tdr. land op til latrindepotet i Allerød, bl.a. hele Sortemosen, både for at have udvidelsesmuligheder, men også fordi det var en god investering at købe jord.

Salget af latringødning kulminerede under 1. Verdenskrig som følge af  manglen på kunstgødning; men da krigen var slut, og handelsrestriktionerne blev ophævet, oversvømmedes gødningsmarkedet  af billig og god kunstgødning, så salget af latringødning faldt drastisk.

Slut i 1924

Tilladelsen til at have latrinoplag i ved Allerødgård gjaldt frem til 1924. På det tidspunkt nægtede sognerådet imidlertid at forny tilladelsen under henvisning til den voksende bebyggelse, men det gjorde ikke noget, for oplaget gav underskud.

Efter nedlæggelsen af oplaget beholdt Renholdningsselskabet Allerødgård, men bortforpagtede jorden. Man ville ikke sælge jorden, da man forventede en pæn værdistigning efter færdiggørelsen af en projekteret vej gennem Sortemose og Allerødgårds jord (Amtsvej/Sortemosevej).

Først i 1930´erne var vejen færdig, og i 1935 blev der lavet en udstykningsplan for en del af Allerødgårds jord. Renholdningsselskabet besluttede imidlertid, at de ikke ville forhaste sig med en udstykning, så der blev i første omgang kun solgt en grund til savværksejer Larsen, der byggede Ravnsholt Savværk på nordsiden af jernbanen.

I Allerødgårds lille stuelænge var der to lejligheder, hvor bestyreren og senere forpagteren boede i den ene, og den anden var lejet ud.

Efter den sidste bestyrer, Strøbæk, drev Svend Rasmussen Allerødgård frem til 1937, hvor Peter Andersen kom til som forpagter.

I 1962 blev gården købt af direktør Finn Harald Simonsen, der fik tilladelse til at bygge ”Sortemosehusene” i den fredede Sortemose.

Den sidste forpagter hed Christian Frederiksen, og udover at dyrke jorden havde han også gartneri og brændesalg.

Da Nymøllevejen blev anlagt i 1979, blev den lagt så tæt på Allerødgård, at det var nødvendigt at nedrive den sydlige længe. Således amputeret forfaldt gården mere og mere, og i 1989 blev den nedrevet.

På tomten opførte direktør Simonsen en større bebyggelse med lejligheder, der kom til at hedde Allerød Have.

Navnet Møggården hængte ved, selvom der kun var latrinoplag på gården i 23 år fra 1901 til 1924. Og selvom man skal være et stykke over de firs år for at kunne huske stanken fra beholderen og ”chokoladevognene”, husker næsten alle gamle Lillerødder stadig Møggården.

 

 

 

Birthe Skovholm

 

 

 

Kilder og litteratur:

Blovstrød Sogneråds Forhandlingsprotokol 2. juni, 6. juli og 3. august 1905. Lokalhistorisk Arkiv og Forening i Allerød Kommune

Kjøbenhavns Grundejeres Renholdningsselskab 1898 – 1. november – 1938. Kbh. 1938.

Nøglehullet 1989 nr. 2, udgivet af Lokalhistorisk Arkiv og Forening i Allerød Kommune: ”Om renholdning og møg” af Peter V. Christensen, ”Anlægget ved Lillerød station”, ”Sikke noget møg” af Ole Høegh Post.


Artiklen har været bragt i Folk og minder fra Nordsjælland 2002.

LogIn Optimeret til Internet Explorer v5.5+
Home Kontakt os Bliv medlem Nye rum Galleri  Nøglehullet - læs artikler Indhold 1984-2007  Forfattere   Kirken i Kattehale  Kristian ”Jyde”  Karl Schrøder  Allerød Biograf  Drabæk-visen  Lynge for 100 år siden  Dysserne i Tokkekøb Hegn  Anders fra Uggeløse  Lillerøds mæcen  Blovstrød Gadekjær  Lillerød Sprøjtehus  Tyske flygtninge  Storedam  Programmet Om LAFAK Bestyrelsen  LAFAKs vedtægter  Medlemskab  Arkivets indhold  Allerødbilleder 1 Allerødbilleder 2 Om Lillerød-Allerød Lurplanche Allerødgård/Møggården Brudevæltelurerne Ludserød - Høvelte Rundtur i Allerød Lynge gennem 900 år Sømandshjemmet Lerblandinger fra Fr.holm  Solevad Fortid i Lillerød Mindestenen i Tokkekøb Hegn Undervisningsmateriale Efterlysninger Stednavne Gravsten Blovstrød Kirke Vores butik Vejnavne i Allerød Firmamedlemmer Støt vores sponsorer CMS v3.1s v3.1b v3.1v v4.SEO - Idé, koncept og programmering af Design-Line Danmark - © 2004 Design-Line Danmark