artikkel
Allerød Bio
Artikel af Fortfaternavn
Bragt i Nøglehullet ?
I Udklipsamlingen fandt vi et læserbrev fra 1993. Det lød sådan: “En by uden biograf er som en by uden skole, uden bibliotek, uden kirke, uden alderdomshjem, uden sundhedsplejerske, uden fodboldbane, uden navn. En by uden biograf er som en by uden alt det, der overhovedet ikke kan betale sig, men som gør, at man gider bo i den.”
Læserbrevet gav os den idé, at det måske kunne være interessant at se på biografens historie, selvom den ikke ligger særlig langt tilbage i byens fortid.
Første gang vi hører om biografen, er da kroejer Poulsen i august 1922 søger om bevilling til at drive et biografteater i Lillerød Kro. Politimesteren i Hillerød sender ansøgningen til udtalelse i Lillerød sogneråd, der enstemmigt vedtager at anbefale Poulsen "for den tid (han) er bosiddende i Lillerød". Det ser ud, som om Poulsen på trods af anbefalingen ikke fik bevillingen, for i december samme år sender politimesteren tre andre ansøgninger til vurdering i sognerådet, der svarer:
“I henhold til politimesterens anmodning om udtalelse til de tre foreliggende ansøgninger, formoder sognerådet, at den til kroejer Poulsen i sin tid givne anbefaling er annuleret. Da forholdene således er forandrede, tillader sognerådet sig at erklære, at rådet herefter eenstemmigt anbefaler tømmermester P. Petersens andragende”.
Denne gang virker sognerådets indstilling åbenbart, for Petersen får bevillingen og bygger derefter Lillerød Biograf foran sit snedkerværksted. Det samme sted, som biografen ligger i dag. Det var i stumfilmens dage, så der måtte lidt ekstra lydeffekter til under forestillingen. De leveredes af niecen Mary Petersen, der på et klaver bag et forhæng understregede stemningen i den film, der kørte over lærredet.
Repertoiret blev annonceret på et udhængsskilt udenfor biografen og ved plakater, som filmglade børn - mod et passende vederlag i form af fribilletter - hængte op rundt omkring, bl.a. ved Blovstrød Teglværk. I begyndelsen af 1930´erne er stumfilmens dage imidlertid talte, og Peter Petersen installerer et tone- og talefilmanlæg.
Allerød Bios logo
Efter Petersens død i 1935 får frk. Astrid Fenger bevilling til biografen, som på det tidspunkt havde 179 tilskuerpladser. Køberen og den egentlige ejer af biografen var imidlertid svogeren, folketingsmand Oluf Steen, der som folketingsmand ikke selv ønskede at søge bevillingen; men det var frk. Fenger, der forestod den daglige ledelse. I denne periode øgedes antallet af pladser til 202.
I 1947 blev ledelsen overtaget af Olaf Rasmussen, der i 1956 købte nye filmmaskiner, så biografen kunne vise Cinemascope-film. Men Rasmussen sprang fra, da han i 1958 fik mulighed for at blive direktør for den nye biograf i Esbjerg, Strand Teateret. Han solgte derfor Lillerød Biografteater til Kai Nielsen, der på grund af den stedlige navneforvirring kaldte den Lillerød/Allerød Bio, men ved kommunesammenlægningen i 1970 omdøbte han den igen, så den nu kom til at hedde Allerød Bio.
Kai Nielsen havde været assurandør, men var sammen med partneren fhv. el-installatør Bomholtz begyndt i filmbranchen med rejsebiografen Valkyrie Bio, der besøgte forsamlingshusene i Sydsjælland og på Lolland-Falster. I Nielsens tid skete der store forandringer. Villaen blev ombygget, og biografen blev moderniseret. Indgangen blev flyttet hen til den nybyggede foyer. Der blev indrettet toiletter og anlagt parkeringsplads for både biler og cykler. Det hele blev klaret som selvbyggeri med god hjælp fra familien. Nye stole kom også til, og det hele stod færdigt i 1962.
Efter Kai Nielsens død i 1971 søgte den nuværende ejer, Jørgen Hansen, bevillingen og overtog biografen den 1. december 1971. Det blev en af de sidste bevillinger, der blev givet i Danmark, for bevillingssystemet blev ændret allerede året efter. Jørgen Hansen var på forhånd godt kendt med biografen, da han var vokset op i Lillerød og som dreng havde været en flittig biografgænger. Han var endda blevet ansat i den som piccolo, så han kunne nærmest betragte den som sit andet hjem.
Ved overtagelsen havde Hansen skaffet sig en omfattende indsigt i filmbranchen, idet han i 1968 var begyndt som filmrejsende for filmudlejningsselskabet United Artists, og hans berøringsflade til Danmarks biografejere var følgelig også stor. Den efterfølgende tid havde været ganske turbulent. Fjernsynet havde været en hård konkurrent. Flere gange havde biografen været lukningstruet, men hver gang har den overlevet ved hjælp af dygtige initiativer, f.eks. satte man i 1983 billetprisen ned til 10 kr. over hele salen, hvilket bragte besøgstallet op fra 30.000 om året til 90.000. Man har også forsøgt sig med en filmklub for voksne og en for børn. Hver af dem kunne mønstre over 1.000 medlemmer. Et vigtigt våben i overlevelseskampen var den gennemgribende modernisering, der blev foretaget.
Den omfattede foruden interiøret også filmmaskinerne med det resultat, at biografejeren, der står ved indgangen og kontrollerer billetter, blot behøver at trykke på en knap, når han ser, at publikum har fundet deres plads. Derpå dæmpes lyset automatisk, fortæppet glider til side, og reklamefilmene starter. Efter reklamerne dæmpes lyset yderligere, og i operatørrummet begynder den op til 5 km lange filmstrimmel at rulle på sin enorme store og tunge spole. Filmen er i gang.
Der er sket mere end det: Lærredet er blevet fornyet for at give en perfekt billedgengivelse, og lyden har man tilgodeset med et helt moderne lydsystem, og da biografen i 1993 fik Kvicklys kulturpris, blev pengene brugt til et teleslyngeanlæg. At stolene er udskiftet endnu en gang skal også nævnes. De mange initiativer og det stadig stigende billetsalg har naturligvis gjort indtryk på filmudlejerne, så at de nu lader Allerød Bio være premierebiograf for mange nye storfilm. Byrådet har indset biografens betydning for Allerøds kulturliv og har bevilget et årligt tilskud indtil år 2001.
KILDER
Lillerød Sogneråds forhandlingsprotokol 1883-1925 og 1932-1938
Kommunesekretær Mogens Ebbesens scrapbog (LAFAK)
Lokalhistorisk Arkivs Udklipsamling
Biografens Udklipsamling
Interviews med gamle Lillerødborgere